Grafisk Design er en 3-Årig professionsbachelor-uddannelse
1. år er et grundår, hvor der undervises i fag som formgivning, typografi, farvelære, kreativitet og bevægelse. Det handler om at lære de grundlæggende principper, regler og arbejdsmetoder samt etablere kendskab til fagenes baggrund. Der vil også blive undervist i software som InDesign, Photoshop, Illustrator og Flash.
2. år byder på undervisning i design af kommunikationsprodukter som visuel identitet og branding, websites, magasiner, aviser, bøger, emballage, udstilling, brugerorienteret design, informationsgrafik o. lign. Derudover er der videregående undervisningsforløb i skrift og typografi samt fontdesign.
På 3. år undervises der bl.a. i art direction, tv-grafik, grafisk design til flere medier. Her er også en praktikperiode placeret samt et afsluttende bachelorprojekt.
Opdateret 18-12-2009
Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk