praktik pÅ Medieproduktion og Ledelse

4 måneders praktik giver dig mulighed for at afprøve det du har lært på Medieproduktion og Ledelse i det virkelige liv. I praktikperioden oplever du hvordan det er at være en del af et team i en medievirksomhed eller organisation.

 

 

Varighed og tidspunkt
Du skal i praktik i 4 måneder på uddannelsens 5. semester.

 

 

Løn
Praktikken er ulønnet – du modtager SU i praktikperioden.

 

I nogle virksomheder er det dog praksis at betale løn til praktikanter. Dette forhandles individuelt imellem virksomhed og praktikant.

 

Husk du har selv ansvar for at afmelde SU.

 

 

Praktiksteder
Studerende på Medieproduktion og Ledelse kan komme i praktik hos virksomheder der arbejder professionelt indenfor trykte og/eller digitale medier, som ex:

 

  • Trykkerier
  • Reklame- og webbureauer
  • Forlag
  • Dagblade
  • Større virksomheders in-house grafiske afdelinger
  • Leverandørvirksomheder (fx papirgrossist, tryk- og printmaskiner, IT-konsulenthuse, mm.)
  • Filmselskaber og spilproducenter

 

Det er muligt at vælge en praktikplads i Danmark, eller gennemføre praktikopholdet i udlandet

 

Praktikstedet skal godkendes af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

 

 

Information til praktiksteder

Hvilke krav stiller Mediehøjskolen til praktikstederne? Og hvad kan virksomheder forvente af praktikanter fra Medieproduktion og Ledelse?

 

>> Læs mere i information til praktiksteder: Medieproduktion og Ledelse (PDF)

 

 

Hvordan kommer jeg i praktik?
Du skal selv finde din praktikplads – det er en del af din personlige udvikling, at henvende dig til virksomheder og præsentere dig selv - men vi hjælper dig gerne med idéer, og du kan trække på højskolens mange kontakter og store netværk i mediebranchen.

 

Du kommer desuden igennem et erhvervsforberedende forløb hvor du får afklaret dine karrieremuligheder, lærer at skrive en god praktikansøgning og en personlig konsultation med vores erhvervscoach.

 

 

Hvad kommer jeg til at lave i praktikken?
Som praktikant indgår du i arbejdet på lige fod med andre medarbejdere, og du kommer til at arbejde med en række forskellige opgaver, som er relevante for dit studie og for din fremtidige karriere.

 

En vejleder på praktikstedet skal give dig feedback på dit arbejde, og sørger for at du får passende udfordringer og kommer til at arbejde med fagligt relevante projekter.

 

 

Praktikopgave
Efter du har været i praktik, skal du skrive en rapport, hvor du reflekterer over praktikforløbet, udbyttet, osv. Rapporten skal godkendes af praktikstedet og bedømmes af skolen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Opdateret 06-12-2011

Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk

INTERNATIONAL International

 

 

 

 

SPØRGSMÅL?

Kontakt studievejledningen på Medieproduktion og Ledelse:


Astrid Geertz Poulsen

Studievejleder

 

Telefon: 77 40 50 19

mail: agp@dmjx.dk