
For sjette år i træk blev Magasindesignkonferencen afholdt på Mediehøjskolen 10. november. Og for sjette år i træk trak konferencen fulde huse, idet 200 magasindesignere kom for at høre de internationale talere fortælle om deres erfaringer og tendenserne inden for magasindesign.
Redesign - en vej ud af recessionen
Årets tema for konferencen var: redesign - en vej ud af recessionen. Konferencens arrangør lektor og grafisk designer Niels Bøje Ziegler indledte dagen med at fortælle, hvornår et magasin i en tid med recession bør overveje et redesign.
"I dårlige tider gør annoncørerne sig overvejelser om, hvor de bedst placerer deres annoncepenge, og her bør magasinerne se på deres design og overveje, om designet svarer til den målgruppe annoncørerne ønsker at tiltrække", forklarede Niels Bøje Ziegler. Med dette som udgangspunkt gennemgik han et redesign af Modemagasinet IN udarbejdet til konferencen.
Herefter kunne deltagerne hente inspiration hos de mange forskellige internationale talere, der delte ud af deres erfaringen inden for faget.
Foredragsholderne på Magasindesignkonferencen 2009:
Niels Bøje Ziegler, lektor, grafisk designer, Mediehøjskolen
Kjell Ekhorn & Jon Forss, Creative Directors, non-format fortalte om Very Elle, Wire og Varoom
Neil Jamieson, Art Director, Field&Stream. Blev 1. november ansat som Deputy Design Director på magasinet People
Florian Bachleda, FB Design, Design Director på Latina
John Korpics, John Korpics Design, fortalte om sit arbejde som Design Director på Esquire, InStyle og som Creative Consultant for Money Magazine. Blev i september måned ansat som Creative Director på magasinet Fortune
Næste års Magasindesignkonference
Datoen for næste års Magasindesignkonference er tirsdag 9. november 2010 på Mediehøjskolen. Tilmelding foregår på www.mediehojskolen.dk nogle måneder før.
Opdateret 01-12-2009
Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk