CPH:typo*11

1-dagskonferencen CPH:typo* bliver afholdt for syvende år i træk. Kom og bliv inspireret af en række dygtige forelæsere, og deres syn på skrift og typografi og grafisk design.

 

 

Tid

9. marts, kl. 8.30 - 17.00


STED

Mediehøjskolen, Emdrupvej 72, 2400 Kbh. NV

 

PRIS

kr. 1.900,- + moms.

 

Studerende: 900,00 + moms mod forevisning af gyldigt studenter-ID-kort ved registrering.

 

I prisen er inkluderet frokost og kaffe.

 

 

TILMELDING

 

>> Tilmeld dig CPH:typo*11

 


PROGRAM

 

8.30-9.15

Registrering og morgenkaffe

 

9.15-9.30

Henrik Birkvig: Velkomst

 

 

Session 1: Skriften og mennesket

 

9.30-10.15

Timothy Donaldson: Rum, form, lyd

 

10.15-11.00

Andreas Koop: Skriften og magten

 

11.00-11.30

Pause

 

11.30-12.15

Jeanne-Louise Moys: Typografiens følelsesmæssige betydning

 

12.15-13.15

Frokost

 

 

Session 2: Skriften i arbejdstøjet (cases)

 

13.15-14.00

David Ellis: Why Not Associates

 

14.00-14.45

Paul Willoughby: Little White Lies

 

14.45-15.15

Pause

 

 

Session 3: Skriften og den kreative proces

 

15.15-16.00

Bas Jacobs: At lide er at lære

 

 

>> Hent program for CPH:typo*11 (PDF)

 

 

 

OPLÆG OG OPLÆGSHOLDERE

 

 

Timothy Donaldson

Rum, form, lyd

 

Christian Hartig

Hvad har Aldus Manutius til fælles med et ugaristisk P? Hvad er forbindelsen mellem en fanges banken på et rør og et LCD-display? Nøjagtig hvor lang tid tog det at udvikle minusklerne? Hvad skete der med bogstaverne i Nordeuropa, mens araberne udviklede et konsonantalfabet?

 

Hvad har to kurver og en ret linje til fælles med en stød-lyd frembragt med to læber? Hvad er forholdet mellem ovenstående og farven lilla? Er verden ved at blive resistent mod ligaturer? Hvad er den mægtige Schwa?

 

I en tid hvor alle synes at være ophidset og berørt af billedets fremstormen vil Timothy Donaldson tale om, hvorfor han forsker i det latinske alfabets historie og udvikling og hvorfor han besluttede at lave den illustrerede bog, Shapes for sounds. Han vil til og med prøve at besvare nogle af sprøgsmålene ovenfor.

 

Timothy Donaldson arbejder med bogstaver. Han voksede op i det nordvestlige England, i Yorkshire. Han udviklede en mani for at tegne i det første tiår, som i det andet årti udviklede sig til en besættelse af at skrive.

 

I det tredje årti arbejde han som skiltemaler og tjente sit levebrød gennem formgivning af bogstaver. I det fjerde årti var han blevet til en bogstavskunstner, skriftdesigner og underviser på Stafford College School of Art, et legendarisk sted for undervisning og læring i typografi.

 

I det femte årti fokuserede han fuldt ud på arbejdet med bogstavformer som Research Fellow på University of Lincoln, UK. Han har nu påbegyndt det sjette årti og underviser på University College Falmouth, den skole der ligger tættest på ækvator i England.

 

Han har designet omkring 60 skrifter for Adobe, FontShop, ITC og Letraset. Han er kendt for sine løbende eksperimenter med redskaber og håndskrift især i stor skala.

 

www.timothydonaldson.com


 

 

Andreas Koop

Skriften og den politiske magt

 

Vincent Connare

Foredraget handler om at undersøge skrift og typografi i en politisk kontekst – et område som berører alle. Andreas Koop har metoder til at analysere eksempler fra fortid såvel som nutid.

 

Der er en flere hundrede år lang tradition for brug af skrift som en slags politisk instrument. Det er vigtigt at finde en objektiv måde at sammenligne på og definere regler bag denne proces. Spørgsmålet er altid, hvordan form påvirker budskabet og endnu vigtigere beskueren.

 

Andreas Koop er født I 1970, uddannet Diplom-Designer og Master fra Zürcher Hochschule der Künste. Han har i de sidste 15 år drevet et designbureau i Alperne og siden to år også i München og har modtaget en række nationale og internationale priser.

 

Ved siden af projekter indenfor klassiske tryk/editorial og online-medier, corporate design og strategi og skiltesystemer har han dedikeret sig til at skrive og holde foredrag om design. Han har publiceret bøger, klummer – med emner indenfor designkontekst, samfund, historie og politik. Derudover bidrager han til det relativt nye område design research, som i disse år etablerer sig.

 

www.designgruppe-koop.de


 

 

Jeanne-Louise Moys

Typografiens følelsesmæssige betydning

 

Jan Middendorp

Jeanne-Louise Moys beskriver metoderne og opdagelserne i den første fase af hendes PhD-projekt, der undersøger læserens perception af typografiske opsætninger.

 

Projektet udforsker de følelsesmæssige betydninger og værdisætninger, som modtagere knytter til de normale kombinationer af typografisk variation i dokumenter i forskellige genrer.

 

Hun går videre end blot at beskæftige sig med skriftens personlighed for at kigge på den myriade af måder, hvorpå skrifter benyttes i praksis. Konkret er analysegenstanden i første fase magasiner, især samspillet mellem dokumentets retoriske struktur og læserens følelsesmæssige tolkninger med henblik på at undersøge, hvordan disse forhold påvirker læserens motivation og opfattelse af troværdighed.

 

En række eksempler illustrerer de typografiske variationer, som er undersøgt, og de følelsesmæssige sider af kommunikationen med forskellige målgrupper.

 

Jeanne-Louise Moys studerer på The Simplification Centre ved University of Reading, UK. Hun er Master of Arts og Bachelor i Journalistik fra Rhodes University i Sydafrika, hvor hun har undervist i kommunikationsdesign indtil 2003. Før hun kom til The Simplification Centre arbejdede hun med tekstforfatning, redigering, design og produktion indenfor en vifte af genrer i Sydafrika og England.

 

 

 

David Ellis

At forelske sig i typografi

 

David Ellis

»På et eller andet tidspunkt I løbet af min uddannelse blev jeg forelsket I typografi eller rettere sprog. Det er blevet til en langvarig kærlighedsaffære. Men I stedet for at begrænse mig har denne kærlighedsaffære medført at jeg har arbejdet for en stor og bred vifte af kunder med opgaver lige fra små frimærker til installationer på størrelse med en fodboldbane.

 

Fra tryk til tv, fra animation til opbyggede miljøer, via bøger, magasiner og visuel identitet. Det som har været fællestrækket I alle disse forskelligheder har været kærligheden til skrift og sprog«.

 

David Ellis er født 6.6.1962 og har en Bachelor of Art Hons i Grafisk Design fra Central Saint Martins, 1984 og en master fra Royal College of Art fra 1987.

 

David Ellis, Andy Altman og Howard Greenhalgh grundlagde i 1987 designbureauet Why Not Associates lige efter at de blev færdigtuddannet på Royal College of Art i London. Siden har de gentagne gange markeret sig som et trendsættende og ›oprørsk‹ designbureau.

 

I over 20 år har David arbejdet med projekter lige fra udstillinger til frimærker og reklame, publicering, tv-titler, visuel identitet og offentlig kunst.

 

Kundelisten indeholder bl.a. Royal Academy of Arts, Malcolm Mcclaren, Pompidou Centret, Royal Mail, Nike, Paul Smith, Virgin Records, Antony Gormley, BBC, Channel 4 og Tate Modern.

 

www.whynotassociates.com

 

 

 

Paul Willoughby

Little White Lies

 

Darren Bowles

Paul Willoughby vil beskrive nogle af de ideer og processer fra de fire år, hvor han har været art director på magasinet. Han vil fortælle om den unikke tilgang til hvert nummer, hvordan de udarbejdes tematisk ud fra en enkelt film, som inspirerer til design og redigering.

 

Han vil også komme ind på nogle af de analoge processer, som er anvendt til skabelsen af nogle af de ›typografiske‹ effekter.

 

Paul Willoughby tog afgang i illustration fra Loughborough University (Leicestershire) i 2001. I 2003 flyttede han til London og begyndte at arbejde med illustrationer for kunder som The Guardian, American Airlines, IBM, Nike, Widen & Kennedy, Ogilvy & Mather, Esquire og The New Yorker. I 2005 bidrog han til skabelsen af Little White Lies og grundlagde sammen med to kollegaer designbureauet The Church Of London.

 

Udmærkelser:

 

  • Best Designed Magazine of the Year Consumer (Under 40k) 2008 MD&J Awards
  • Shortlisted for Designer of the Year (Consumer Magazine) 2010 PPA Awards
  • Best use of illustration nomination D&AD (2010)
    In Book: LWLies D&AD (2007)

 

www.littlewhitelies.co.uk

 

www.thechurchoflondon.com

 

 

 

Bas Jacobs

At lide er at lære

 

Matthias Hillner

At lære hvor grænserne går for dine evner og kompetencer. Normalt falder du ned, når du forsøger at klatre op – og det gør ondt. Du bliver traumatiseret, og det er godt. Fordi du lærer efterhånden. Jo flere traumer, desto mere lærer du. Du lærer ved at begå dumme fejl og ved at lide. Så at lide er en form for læring.

 

Bas Jacobs vil afsløre de mest smertefulde øjeblikke og værste fejltagelser. Og hvis heldet er ude lykkes det nok at forklare, hvad Underware har lært af alle fejlene og dumhederne.

 

Bas Jacobs repræsenterer det pan-europæiske skriftfirma Underware.
Sammen med Akien Helmling og Sami Kortemäki er de kendt som skriftverdenens Underwarriors. De forsøger konstant at blive bedre, skubbe hinanden videre og aldrig arbejde på den mest effektive måde.

 

Efter ti års indsats er resultatet en lille kollektion af omhyggeligt designede skriftfonte (bl.a. Dolly, Sauna, Auto, Liza), en bunke ›legesyge‹ workshops, en radiokanal om skrift og typografi, nogle værdifulde bøger og en masse l… som aldrig er blevet afsløret. På trods af at de meget stærkt tror på »at have det sjovt gør ydeevnen større«, synes de stadivæk at nyde hvad de besæftiger sig med.

 

Oplæggene foregår på engelsk.

 

 

 

Opdateret 14-01-2011

Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk

INTERNATIONAL International

 

 

 

CPH:TYPO 11

 

 

OPLÆGSHOLDERE

 

Timothy Donaldson prøver på sin helt egen måde at svare på en række spørgsmål om den latinske skrifts historie og udvikling.

 

Andreas Koop diskuterer og beskriver skriftens rolle i magtens anatomi gennem en vifte af historiske og nutidige eksempler.

 

Jeanne-Louise Moys fortælller om sine forskningsresultater inden for modtageres følelsesmæssige reaktioner på konkrete typografier i hverdagen.

 

David Ellis viser cases fra designbureauet WhyNot Associates, hvor skrift spiller en central rolle.

 

Paul Willoughby fortæller om koncept og ideer bag design af publikatonen Little White Lies.

 

Bas Jacobs causerer om den kreative proces med koncept og design af bogen Book of war, mortification and love, der er trykt med forfatterens blod og sat med skriften Fakir

 

 

 

Kontakt

Har du spørgsmål til tilmelding til CPH:typo*11, kontakt:

 

Sofie Flagstad Hansen
Studiekoordinator
77 40 50 38
sfh@dmjx.dk